Længsel efter frihed

Vi lever i en tid hvor vi lever på bekostning af vores naturlige behov, hvor vi er indelukket og isoleret, fordi det bliver vi nødt til, omstændighederne tvinger os til det. Men det er naturstridigt at isolere sig så meget, at vi ikke kan få dækket mange naturlige behov vi har som mennesker, være sociale, tale med hinanden, udveksle ideer, interagere med hinanden, røre hinanden, give udtryk for følelser, få lettet det indre tryk for at være indestængt, både fysisk og psykisk.

Vi har allerede nået dertil hvor vi begynder at blive syge af det, ikke mindst psykisk. Flere og flere begynder at have symptomer på psykiske lidelser, f.eks angst, depression, manglende selvværd. Vi ser også stigende antal skilsmisser og selvmord.

Virksomhederne bliver tvunget til at stille store krav til medarbejderne, og det er så vigtigt at lederne tager et ansvar for at sikre at medarbejderne ikke bliver syge af dette store pres som en pandemi er. Lederne må støtte medarbejderne til at få muligheden for at få dækket deres sociale behov, så de kan udføre jobbet godt, og at de ikke bliver totalt nedkørt. Der kommer en kæmpe regning når dette er over, hvor mange mennesker skal hjælpes tilbage igen.

Vi har et kæmpestort behov for at tale med andre mennesker, hvis vi ikke får mulighed for det, så dør vi indeni. Med alle restriktionerne, (som er nødvendige), hvor de dikterer hvem vi skal se, og hvem vi ikke skal se, hvor mange vi kan samles, bliver vi handlingslammet og ufri. Som vi ser på de unges reaktioner, så bryder demonstrationerne ud. Det er en naturlig reaktion, Enough is Enough!

Frihed er en naturkraft, og den vil vi ikke kunne bremse!

Vi bliver nødt til at lære hvordan vi kan finde andre veje at relatere til hinanden, at få samtalet med hinanden i disse tider, og få luft for vores frustrationer. Vi har et ansvar overfor hinanden.

Vi skal være bedre til at bruge de sociale medier, og de forskellige kommunikationsplatforme der eksisterer, til at tage kontakt og snakke med hinanden, og mærke den nærhed vi savner. Ved at bruge dem bryder vi også vores ufrihed, så er vi i det frie rum, uden restriktioner og begrænsninger.  

Breaking through

Comments are closed.